Gamle optagelser deles som nylige iranske angreb på amerikanske baser i Irak

Af: Vivek J
Januar 23 2024

Del artiklen: facebook logo twitter logo linkedin logo
Gamle optagelser deles som nylige iranske angreb på amerikanske baser i Irak

(Kilde: TikTok/X/Skærmbilleder)

Faktatjek

Bedømmelse FALSK

Optagelserne er mindst to år gamle. De viser angiveligt et angreb mod den amerikanske ambassade i Irak i januar 2022.

Påstands-ID 84ce0501

Hvad er påstanden? 

En video, som bliver delt på TikTok, hævdes at vise et missil ramme amerikanske baser i Irak. Ifølge opslagene blev missilet affyret af den iranske revolutionsgarde den 15. januar 2024. Lignende opslag findes også på X (tidligere Twitter) med påstande om, at revolutionsgardens missiler ses undvige amerikanske luftforsvarssystemer og ramme en amerikansk ambassade i Irak. 

Påstanden begyndte at florere på sociale medier, efter Iran havde lanceret et angreb på den kurdiske region i Irak. Den iranske revolutionsgarde erklærede i den forbindelse, at målet for angrebet var et "israelsk spionhovedkvarter". Om morgenen den 16. januar lancerede Iran lignende angreb mod påståede Islamisk Stat-mål i Syrien.

Men den udbredte video viser ikke et nyligt angreb. 

Hvad er rigtig? 

Vi foretog en omvendt billedsøgning og fandt flere opslag på X med den samme video tilbage fra januar 2022. Opslagene hævder at vise amerikanske såkaldte C-RAM-luftforsvarssystemer, der forsøger at afbøde indkommende raketter under et angreb mod den amerikanske ambassade i Irak. En korrespondent ved den amerikanske tv-kanal Fox News, Lucas Tomlinson, delte den 13. januar 2022 en video af hændelsen med teksten: "Video viser angiveligt raketangreb på USA's ambassade i Bagdad i aften. Det amerikanske militærs C-RAM slår til."

 

Skærmbilleder af opslag på X med samme video fra januar 2022. (Kilde: X/Skærmbilleder)

Vi fandt også en video uploadet på YouTube-profilen 'WarLeaks-Military blog' den 14. januar 2022 med teksten: "C-RAM reagerer på missilangreb mod den amerikanske ambassade i Bagdads grønne zone." Videoen indeholder de samme billeder, der deles på X og TikTok som nylige angreb.

Til venstre ses videoen, som den seneste tid er blevet delt på sociale medier. Til højre ses videoen, der blev lagt på YouTube i januar 2022. (Kilde: X/WarLeaks/Skærmbilleder)

Vi fandt desuden flere artikler om raketangreb rettet mod den amerikanske ambassade i Bagdad i 2022. En artikel fra nyhedsbureauet Reuters fra den 14. januar 2022 citerer en pressemeddelelse fra det irakiske militær, hvor det lyder, at et barn og en kvinde blev såret under et raketangreb på den amerikanske ambassade. Det irakiske militær fortalte nyhedsbureauet, at to til tre Katyusha-raketter var blevet affyret mod den amerikanske ambassade. Katyusha er en sovjetisk raket fra Anden Verdenskrig, som også anvendes af irakiske militærstyrker. 

De amerikanske nyhedskanaler CBS News og NBC News delte ligeledes videoer af raketangrebene mod den amerikanske ambassade i Bagdad i januar 2022. Den amerikanske ambassade i Bagdad lagde den 13. januar 2022 et arabisksproget opslag op på X, som oversat til dansk lyder: "Her til aften blev den amerikanske ambassade angrebet af terrorgrupper, der forsøger at underminere Iraks sikkerhed, suverænitet og internationale relationer. Vi har længe sagt, at denne type skammelige angreb ikke kun er et angreb på diplomatiske faciliteter, men på selve Iraks suverænitet."

Den amerikanske ambassade i Bagdads opslag om terrorgruppers angreb mod ambassaden 13. januar 2022 (Kilde: X/Skærmbillede)

Bedømmelse

Videoen, der hævder at vise iranske missiler rammer en amerikansk ambassade i januar 2024, har været at finde på internettet i mindst to år. Videoen viser efter alt at dømme et raketangreb mod den amerikanske ambassade i Irak i januar 2022. Vi bedømmer derfor påstanden som falsk. 

Artiklen er oversat af Nikolaj Kristensen.

Read this fact check in:

English , Dansk

Vil du gerne i kontakt med redaktionen eller tippe os om en påstand, der skal faktatjekkes?

0
Faktatjek udgivet på verdensplan

Når vi træffer meningsfulde valg, som har betydning for vores liv, sætter vi vores lid til informationer. Men internettets natur gør, at misinformation når ud til flere mennesker hurtigere end nogensinde før