Video af Elon Musk skæv på spiselig cannabis er en deepfake

Af: Nikolaj Kristensen
Juli 5 2023

Del artiklen: facebook logo twitter logo linkedin logo
Video af Elon Musk skæv på spiselig cannabis er en deepfake

Faktatjek

Bedømmelse FALSK

Videoen med Elon Musk er en deepfake lavet af en Twitter- og TikTok-bruger, der anser sig selv for at være komiker.

Påstands-ID d9c72734

Kontekst

En video på sociale medier viser angiveligt Elon Musk, administrerende direktør for Tesla og ejer af Twitter, være påvirket efter at have indtaget en såkaldt ‘edible’, en fødevare der er tilsat cannabis. 

I videoen, der varer 14 sekunder, siger Musk: “Jeg har lige hapset en 150 mg edible, og jeg føler mig f*cking flyvende. Ærligt, jeg er helt oppe på øverste etage lige nu. Jeg skal til at designe 30 nye f*cking rumbiler og få os til Mars.” 

I 2018 røg Musk en joint under en liveudsendelse af Joe Rogans podcast, hvilket fik prisen på Tesla-aktier til at falde. Men videoen, der spredes lige nu, er en deepfake. 

Faktisk

I videoen kan man se et vandmærke, hvor der står @plattepus. Brugernavnet fører til en TikTok-profil, hvor videoen blev lagt op den 25. december 2022, et par måneder efter at Musk blev administrerende direktør for Twitter. TikTok-brugeren har en Twitter-profil med samme navn, hvor deepfake-videoen blev lagt op allerede den 11. december 2022. I løbet af samme måned er flere andre deepfake-videoer af både Elon Musk, Joe Rogan og Andrew Tate lagt op på profilen.

På brugerens YouTube-profil er der en video med titlen: “Elon Musk går på Omegle.” I beskrivelsen til videoen står der: “Deepfake Elon Musk går på OmeTV, bruger AI ansigt- og stemme-filter. Abonnér for flere AI parodi-videoer.”

Opslagene med deepfake-videoen, der for tiden deles på TikTok og Twitter, gør ikke på samme måde opmærksom på, at der er tale om en deepfake. 

På Twitter beskriver Plattepus sig som komiker og en “AI-fyr.” På sin Twitch-profil linker han til en hjemmeside, hvor han tilbyder et videokursus i kunstig intelligens, og her kan man ifølge hjemmesiden lære at lave deepfakes af videoer og stemmer i realtid. 

Logically Facts har forsøgt at få en kommentar fra brugeren bag Plattepus-profilerne. 

Bedømmelse

Videoen af Elon Musk, der vrøvler efter at have indtaget spiselig cannabis, er en deepfake. Brugeren bag videoen har slået flere deepfake-videoer op på sociale medier og tilbyder desuden et kursus i at lave deepfakes af ansigter og stemmer. Ifølge brugerens Twitter-profil betragter han sig selv som komiker. Derfor har vi bedømt videoen som falsk.

Read this fact check in:

English , Dansk

Vil du gerne i kontakt med redaktionen eller tippe os om en påstand, der skal faktatjekkes?

0
Faktatjek udgivet på verdensplan

Når vi træffer meningsfulde valg, som har betydning for vores liv, sætter vi vores lid til informationer. Men internettets natur gør, at misinformation når ud til flere mennesker hurtigere end nogensinde før